Individuel terapi - parterapi - gruppeforløb
I mesterlære som det menneske du er i færd med at blive
Mange bruger psykoterapi som et vigtigt led i deres kontinuerlige udvikling, reflektion og bearbejdning af aktuelle livstemaer.
Måske har du ikke en helt konkret årsag til at begynde et forløb, men kan mærke, at der er nødt til at ske nogle ændringer i din tilværelse.
I så fald er du også meget velkommen.
Overblik og retning
Mange tror, at det kun er én selv, der kan løse de svære ting i livet.
Men gennem samtale og refleksion skabes et rum, hvor du kan genfinde retning, klarhed og kontakt til det, der virkelig betyder noget.
Det mentale pulterkammer
Vi har alle indre rum, hvor gamle mønstre og uforløste erfaringer ligger gemt.
Når vi åbner døren med nysgerrighed begynder vi at forstå – og frisætte os fra det, som hæmmer eller holder os tilbage.
Den kybernetiske metode
Den kybernetiske metode er en terapeutisk praksis, der understøtter dine egne iboende resurser.
I min praksis fokuserer jeg på at udforske og udnytte disse udviklingsmuligheder og resurser, i modsætning til at dvæle ved fejl og mangler.
Drømmene vil os noget
De natlige drømmene kan pege på nye muligheder og potentialer, eller fremhæver specifikke områder, der fordrer et yderligere fokus og kalder på opmærksomhed.
Hvis du ønsker det, kan arbejdet med dine drømme være en tilgang, da de afspejler vigtige livsprocesser som ligger under vores vågne hverdagsbevidsthed.
„
Jeg kom hos dig ca. 15 gange tilbage i 2021 og 2022. Her kæmpede jeg med livssynspunkt, kærlighed og tabet af min far. Min oplevelse hos dig var varm og hjerterig. Jeg kom derfra helende og langt mere fri. Tak for al den støtte.
Karsten, 33 År
PSYKOTERAPI
Du er velkommen til at ringe til mig, så vi kan finde ud af om jeg måske kan hjælpe dig.

Mit navn er Christian Uhrskov
Velkommen til!
Christian Uhrskov, psykoterapeut, har mere end 25 års erfaring inden for psykoterapi, understøttet af en omfattende uddannelsesbaggrund og en livslang passion for menneskelig udvikling.
I sin praksis i Hillerød arbejder Christian hver dag for at hjælpe sine klienter med at opnå den personlige udvikling og forståelse, der skaber varige forandringer og gør dem bedre i stand til at tackle både personlige og professionelle problemer.
Psykoterapi - at gå i mesterlære som menneske
At gå i psykoterapi, er en gave man giver sig selv.
Mange oplever det, som den bedste investering de har gjort i deres liv.
Personligt er jeg af den overbevisning, at det har betydning for andre end en selv og at det er en politisk handling at tage sit oplevelsesapparat under kærlig behandling.
Det vil sige, nænsomt at undersøge og bearbejde de indre modsætninger, uhensigtsmæssige handlemønstre eller ubevidste adfærdsformer, som hverken gavner en selv, eller den større helhed.
Processen handler om, både at sætte sit rationelle sind under lup og samtidig inkludere det følelsesmæssige, fantasien og den kreative impuls. Målet er afklaring i bredest mulig forstand.
Spørgsmålet er, hvordan vi kan leve og tage beslutninger, ikke så meget ud fra vores overflade, som ud fra vores indre værdier og visioner. Dette signalerer ikke blot en dedikation til selvindsigt, men også et ønske om - og en forståelse for, at dette nødvendigvis også vil gavne vores omgivelser.
Som min lærer Ole Vedfelt så ligefremt udtrykker det: “Der er en snæver sammenhæng mellem ’det indre arbejde’ og de ydre relationer. Jo mere harmoni man får mellem de indre aspekter af personligheden, jo mere harmoni vil man bidrage med i den ydre verden. Jo mere vi tager vare på vores indre natur, jo mere vil vi tage vare på naturen omkring os. Den gode terapi bør være en ”mesterlære som menneske”. (Ole Vedfelt)
Vi har alle skjulte sider, der kalder på nye perspektiver og en mere nuanceret forståelse. Ved at erkende disse, kan vi opnå en dybere indsigt i os selv og vores plads i verden.




