Hvad er kybernetisk psykologi?

Kybernetisk psykologi handler om de selvregulerende og selvorganiserende kræfter i psyken. I stedet for kun at se symptomer som fejl, undersøger den, hvad de hænger sammen med, og hvilke ressourcer der kan aktiveres, når de rette betingelser er til stede.

Kybernetisk psykologi er en psykologisk retning, der ser menneskets psyke som et levende, komplekst og selvregulerende system.

Det betyder, at psyken ikke bare består af tanker, følelser og symptomer, som skal analyseres hver for sig. Den forsøger hele tiden at skabe balance, mening og sammenhæng, også når det sker på måder, der kan blive smertefulde eller begrænsende.

Når vi reagerer med angst, stress, tristhed, vrede, tilbagetrækning eller overtilpasning, er det derfor ikke kun udtryk for “fejl” i os. Det kan også forstås som psykens forsøg på at regulere noget, beskytte noget eller skabe sammenhæng i en vanskelig situation.

Det betyder ikke, at alle reaktioner er hensigtsmæssige. Mange mønstre, som engang gav mening, kan med tiden komme til at begrænse os. Men i kybernetisk psykologi begynder vi ikke med at bekæmpe symptomet. Vi begynder med at undersøge, hvad det indgår i, og hvad det forsøger at løse.

Psyken forsøger at finde vej

Et centralt udgangspunkt i kybernetisk psykologi er, at mennesket rummer iboende ressourcer til selvregulering, heling og udvikling.

Det betyder ikke, at vi bare heler af os selv, eller at terapi er overflødig. Tværtimod. Når vi er belastede, fastlåste eller overvældede, kan vores egne regulerende kræfter være blokerede, forstyrrede eller bundet til gamle mønstre.

Terapiens opgave er derfor ikke at påføre klienten en løsning udefra. Opgaven er at skabe et rum, hvor psykens egne ressourcer kan komme mere tydeligt frem.

Det kan ske gennem samtale, kropslig opmærksomhed, drømme, billeder, associationer, følelser, relationelle mønstre og de små signaler, vi ofte overhører i hverdagen.

Ofte ved noget i os mere, end vi selv umiddelbart kan tænke os frem til.

Symptomer som signaler

Kybernetisk psykologi arbejder ressourceorienteret. Det betyder ikke, at smerte, angst, depression eller stress ligefrem romantiseres. Men det betyder, at symptomer ikke kun forstås som noget, der skal fjernes hurtigst muligt.

Et symptom kan også være et signal.

For eksempel kan stress typisk pege på problemstillinger vedrørende grænser, ansvar og belastning, der har stået på for længe.
Angst kan pege på noget, der er blevet for utrygt, uafklaret eller overhørt.
Depression kan hænge sammen med afmagt, sorg, tab, vrede, udmattelse eller følelser, der er vendt indad.

I terapi undersøger vi derfor ikke kun, hvordan symptomet kan dæmpes. Vi undersøger også, hvad det hænger sammen med og hvilke nye muligheder der kan opstå, når sammenhænge bliver tydeligere.

Det mentale pulterkammer

Man kan kalde en del af dette arbejde for at åbne 'det mentale pulterkammer'.

Det mentale pulterkammer er ikke bare et sted i dig, hvor gamle mønstre, følelser og stemmer ligger gemt. Det er et levende rum af erfaringer, relationer, fortællinger og overlevelsesstrategier, som stadig kan påvirke, hvordan du reagerer i dag.

Fra et kybernetisk perspektiv er du ikke et isoleret individ med problemer, der bare skal fikses. Du er en del af et større system af mening, hvor dit indre og ydre liv former hinanden.

Dine reaktioner opstår ikke i et tomrum. De opstår i samspillet mellem din historie, dine relationer, din krop, dine følelser og de situationer, du står i nu.

At arbejde med det mentale pulterkammer handler derfor ikke om at finde “fejlen” i dig. Det handler om at begynde at se dine mønstre tydeligere.

Hvilke historier har fået lov at fylde?
Hvilke roller kommer du let til at indtage?
Hvor holder du dig tilbage?
Hvor tager du for meget ansvar?
Hvor bliver du hård, fjern, tavs eller overtilpasset?

Når du begynder at se de mønstre, du ellers bare lever indefra, opstår der mere frihed i forhold til dem.

Terapi som et rum for selvregulering og forandring

I terapien åbner vi ikke pulterkammeret for at rydde op én gang for alle.

Vi undersøger det, der viser sig, med nysgerrighed, respekt og præcision. Ikke for at placere skyld, men for at forstå, hvordan dine følelser og handlemønstre er blevet til - blevet organiseret.

Ofte begynder forandring ikke med, at man beslutter sig for at være anderledes.
Den begynder, når noget bliver mere tydeligt. Når kroppen falder lidt mere til ro. Når en gammel reaktion kan ses i det øjeblik, den opstår. Når du ikke længere kun er inde i mønstret, men også begynder at kunne forholde dig til det.

Det er her, nye handlemuligheder kan opstå.

Ikke som selvkontrol.
Men som en større frihed i det, der før tog over.

Ole Vedfelt og Ubevidst Intelligens

Den kybernetiske psykologi er især udviklet i Danmark af Ole Vedfelt, som har beskrevet psyken som et komplekst samspil mellem bevidste og ubevidste processer.

Et centralt begreb hos Vedfelt er ubevidst intelligens.

Det ubevidste forstås her ikke kun som et lager af fortrængt materiale, men som en levende og organiserende intelligens, der kan vise sig gennem drømme, kropslige signaler, billeder, følelser, impulser, relationelle mønstre og pludselige indsigter.

Jeg er uddannet fra Vedfelt Instituttet, og kybernetisk psykologi er en vigtig del af min faglige baggrund.

For mig betyder det, at terapi ikke først og fremmest handler om at forklare mennesker udefra. Det handler om at samarbejde med de ressourcer, signaler og udviklingsmuligheder, der allerede findes i personen, men som måske endnu ikke er blevet tydelige nok.

Hvis du vil læse mere om kybernetisk psykologi, kan jeg især anbefale Ole Vedfelts bog Ubevidst Intelligens. (2003 Gyldendal).

Når noget i dig forsøger at finde balance

Kybernetisk psykologi begynder med en grundlæggende tillid til, at psyken forsøger at skabe sammenhæng.

Også når det sker gennem symptomer.
Også når mønstrene er besværlige.
Også når du ikke forstår, hvorfor du reagerer, som du gør.

I terapi arbejder vi med at lytte mere præcist til det, der allerede er i gang, så det kan få bedre betingelser for at organisere sig på en ny måde.

Ikke fordi du er forkert.
Men fordi noget i dig måske har forsøgt at finde balance med strategier, der ikke længere passer til dit liv.

Billederne er af John William Waterhouse. Den romantiske maler var særligt fascineret af den kvindelige heltinde.
Der er mange symbolske budskaber i hans værker - også til mænd.