Kybernetisk psykologi

Kybernetisk psykologi og integreret psykoterapi er udviklet på Vedfelt Instituttet fra ca 1990 og frem til i dag af de danske psykoterapeuter Lene og Ole Vedfelt.

Integreret psykoterapi eller kybernetisk psykoterapi er en oplevelsesorienteret og ressourcestøttende terapiform, der hviler på det menneskesyn, at et menneske grundlæggende kan forstås som et ressourcefyldt og socialt væsen i stadig udvikling.

Kybernetisk psykoterapi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og arbejder med et sigte på at støtte de selvregulerende og selvhelende kræfter i personligheden.

Den kybernetiske psykoterapi kan arbejde på mange forskellige niveauer.

Det er en kreativ terapiform, hvor forskellige metoder anvendes fx samtale, drømmearbejde, kropssansning, kropsarbejde, visualisering, tegneterapi, kognitiv terapi mm.

Terapiformen er egnet til dybtgående udviklingsforløb, der strækker sig over længere tid, eller mere afgrænsede forløb som omhandler specifikke problemstillinger.

Det psykoterapeutiske arbejde er karakteriseret ved dyb respekt for det enkelte menneskes integritet.

Der tages udgangspunkt i dine ressourcer – frem for i fejl og mangler.

Den kybernetiske psykologi og metode er udviklet af Ole Vedfelt som har skrevet en lang række anbefalelsesværdige bøger.

Du kan evt. læse videre her på siden, men det er ikke nogen forudsætning for at gå i psykoterapi, at have nogen teoretisk baggrund. Slet ikke.

Kontakt mig, hvis du vil vide mere om den kybernetiske psykologi og metode.

 

Billederne er af John William Waterhouse. Den romantiske maler var særligt fascineret af den kvindelige heltinde.
Der er mange symbolske budskaber i hans værker – også til mænd.

Kybernetisk psykologi er læren om de selvregulerende og selvhelbredende kræfter i personligheden og om helings- og udviklingsmuligheder, der ligger i forholdet mellem mennesker.

Den beskriver personligheden som en hensigtsmæssig, hyperkomplekst netværk af muligheder, der kan udvikles til individets og menneskehedens bedste.

I den kybernetiske psykologi opfattes personligheden som et lagdelt informationssystem med mange niveauer. Konflikter løses bedst på højere og mere komplekse niveauer end det niveau, hvorpå problemet udspiller sig. De overordnede psykiske niveauer er ofte skjult under den normale bevidstheds overflade og den kybernetiske psykologi anviser veje til at kontakte dem og udnytte deres skjulte potentialer.

Udvikling og helbredelse tager i den kybernetiske psykologi udgangspunkt i stimulering af ressourcer, snarere end i at reparere fejl og mangler. Den kybernetiske psykologi er en enhedsteori, som går på tværs af kulturens traditionelle splittelser mellem følelse og intelligens, krop og sjæl, adfærd og oplevelse, individ og omverden, instinkt og ånd, natur og kultur.

Den kybernetiske psykologi kombinerer viden fra de vigtigste psykoterapeutiske skoler, samt fra østlig filosofi. Den er videnskabeligt baseret og udspringer af praktisk erfaring med mange former for psykoterapi og meditation, som er integreret i én samlet metode. Det særlige ved metoden er, at den lægger hovedvægten på at støtte den enkeltes selvorganisering og at den mener, at visdom og personlig udvikling opnås gennem læring i praksis og ikke ensidigt gennem intellektuel viden.

Den kybernetiske psykologi er snævert tilknyttet en kybernetisk psykoterapi, der har udviklet særlige redskaber til at støtte den naturlige selvorganisering. Den kybernetiske psykologi er en praktisk, anvendelig teori, der giver adgang til ubrugte ressourcer både i den enkelte og i samspillet mellem mennesker. Den er derfor relevant for hverdagslivet såvel som for psykologi og psykoterapi, for praktisk lægegerning, fysioterapi, pædagogik og rådgivning.

Den beskriver personligheden som en hensigtsmæssig, hyperkomplekst netværk af muligheder, der kan udvikles til individets og menneskehedens bedste.

Bevidstheden eksisterer i forskellige tilstande; som rationel vågenaktivitet, som fantaseren, fordybelse, kreativ åbenhed, drømme, meditation, følelsesmæssig kontakt, intuitiv helhedsforståelse, kropsopmærksomhed osv. Disse tilstande, er hver på deres måde vigtige for personlighedens selvregulering og fungerer på forskellige niveauer. Vi kan lære at anvende dem alle konstruktivt. Den kybernetiske psykologi beskriver tilstande, som er klarere og med større selvregulerende kapacitet end den normale rationelle bevidsthed.

Det ubevidste er et intelligent system, der er bevidstheden overlegent, og som kan bearbejde langt større informationsmængde end denne. Den ubevidste intelligens er problemløsende, den reagerer konstruktivt på ydre påvirkninger og er aktiv i den psykiske langtidsplanlægning. Den har en uudtømmelig hukommelse og en aldrig hvilende kreativ kombinationsevne. Den ubevidste intelligens fungerer både i indre tilstande og i kontakt med vores omverden, gennem ubevidst sansning og kommunikation.

Bevidsthedsudvikling og personlighedsudvikling og måder at fremme disse på ved selviagttagelse og relationsarbejde.

Personlighedsforstyrrelser og fysiske symptomer som kommunikations – og mestringsforsøg, der rummer helbredende potentialer.

Drømme er et eksempel på indre selvorganiserende (og selvregulerende) tilstande. Her er psyken befriet for hverdagens mange praktiske gøremål og får et overskud af informationskapacitet. Overskuddet af information bruges til at bearbejde livets mange indtryk og bringe dem i balance med personlighedens mere overordnede interesser.

Kreativitet som et naturligt aspekt af ethvert menneskes liv.

Traumer og deres helbredelse forstås og bearbejdes med udgangspunkt i personens ressourcer og involverer et bredt spektrum af terapeutiske teknikker.

Oplevelsens enhed og personlighedens helhed. En teori og psykens ”supramodale rum” og vores evner til oplevelsesmæssig helhed bag den normale bevidstheds skel mellem følelse, intellekt, krop indre billeder og forskellige former for ydre sansning.

Hukommelse. Hukommelsen er afhængig af mange faktorer, den er ”kontekstafhængig” og synes næsten ubegrænset, hvis den får de rette input. Erindring af glemte livsbegivenheder kan stimuleres gennem både intellektuel, følelsesmæssig kropslig og billedlig bevidsthed. Dette giver et vigtigt perspektiv på terapeutisk arbejde med traumatiske erindringer.