Psykoterapeut Christian Uhrskov

Når du gentager de samme mønstre 

- selvom du ved bedre

Det er ikke mangel på vilje.
Det er dit system, der forsøger at regulere sig selv.

Problemet er, at det kan ske gennem mønstre, der ikke længere passer til dit liv.

Og det ændrer sig ikke gennem forståelse alene, men når der bliver plads til, at noget nyt kan opstå.

Måske kan du genkende noget af det her:

  • dine reaktioner tager over 
  • du trækker dig, bliver for skarp eller mister dig selv
  • du kan godt se dine mønstre, men de ændrer sig ikke
  • du forstår det ofte først bagefter 

Det her arbejde handler ikke om at kontrollere dine reaktioner.
Det handler om at arbejde med det sted, hvor de opstår, så der bliver plads til, at noget nyt kan tage form.

Når reaktionerne tager over 

Det er ikke manglende vilje.
Det er dit system, der regulerer sig selv,
hurtigt og uden for din bevidste kontrol.

Du forstår det, men det ændrer sig ikke

Du kan godt forstå dig selv, men når det virkelig gælder, reagerer du alligevel.
Forandring sker ikke i tanken, men i det, der sker i dig i øjeblikket.

Indsigt er ikke det samme som forandring.

Fra reaktion til respons

Når du begynder at arbejde med det, der ligger under reaktionerne, sker der noget andet.

Du får mulighed for at blive i situationen,
uden at blive overtaget af den.

Og det er her, noget nyt kan opstå.

Det er her, nye måder at respondere på kan begynde at opstå.

Et arbejde med dybde

De mønstre, vi arbejder med, er ofte formet tidligt. Ikke som fejl, men som noget, der engang gav mening.

Når du begynder at blive i det, der sker i dig, kan de begynde at ændre sig.

Ikke fordi du presser dem væk, men fordi systemet organiserer sig anderledes.

Har haft den ære at kunne bidrage til bogen:
‘Unconscious Intelligence in Cybernetic Psychology’.

Min artikel hedder: The Ecological Niche – in Cybernetic Psychology and Therapy.

Bogen kan købes på det engelske forlag Routledge

En samtale hvor du ikke skal være anerledes end du er

Mit navn er Christian Uhrskov, psykoterapeut med praksis i Hillerød.

Jeg arbejder med mennesker, der fungerer udadtil, men oplever,
at noget alligevel gentager sig, især i relationer og under pres.

I mit arbejde handler det ikke om at blive en anden, men om at få adgang til det, der allerede er i dig, så du kan blive i det, der er svært, uden at miste dig selv.

Ikke ved at kontrollere dig selv, men ved at arbejde med det, der allerede er i gang i dig.

Jeg er uddannet fra Vedfelt Instituttet.

Jeg arbejder ressourcefokuseret og med respekt for, at udvikling ikke kan forceres, men kan opstå, når betingelserne er til stede.

Dansk Psykoterapeutforenings logo

Når noget begynder at ændre sig

Mange oplever ikke kun en forståelse, men at noget begynder at falde på plads, også i situationer der før var svære.

I den første periode, hvor jeg kom hos dig, var jeg under meget pres, både privat og på arbejdet.
Det var især mine vredesudbrud og generelle utilfredshed, der skabte problemer. Jeg var tæt på at blive skilt og havde konflikter med mine overordnede.
Det har været meget hjælpsomt at få øje på, hvor meget der egentlig kom fra mit barndomshjem.
Mine problemer hang sammen med noget helt andet, end jeg troede.

Lars, 42 år

Under pres, privat og arbejdsmæssigt

Jeg havde nok tænkt for længe, at jeg selv skulle kunne finde ud af det, men det hjalp ikke rigtig. Jeg sad alligevel fast i nogle af de samme ting igen og igen.
Det, jeg især tager med mig, er, at jeg er begyndt at lægge mere mærke til, hvad der sker i mig, især i forhold til min mand. Jeg siger til og fra nu, på en bedre og mere rolig måde.


Camilla, 35 år

Grænser og at stå ved sig selv

Jeg var hos Christian ca. 10 gange. Andre steder har jeg haft følelsen af, at jeg ikke rigtig blev hørt. Her var det anderledes. Christian lytter og kommer med nogle input, som man faktisk kan bruge til noget bagefter.
Jeg vil selv sige, at en stor del af det, jeg kæmpede med, faldt mere på plads.

Peter, 52 år

Problemer med tidligere parforhold

Jeg kom i forbindelse med et brud, som fyldte mere, end jeg havde regnet med. Især fordi jeg blev ved med at havne i de samme mønstre i nye relationer. Samtalerne gjorde ikke det hele nemt, men mere tydeligt. Og det gjorde det faktisk enklere at finde ud af, hvad jeg egentlig ville.
Tak for det. 

Sofie, 39 år

Gentagne mønstere i  relationer

Uden din hjælp, var vi aldrig kommet “over på den anden side”. Du var den “lynafleder” der skulle til. Vi kan kun give de bedste anbefalinger.
Og vi kommer helt sikkert igen, hvis der bliver behov for det

.

Allan & Sanni

I parforhold under pres

Tusind tak! 

Det har været en game changer at være klient hos dig.

Der er lys forude igen.

Tak.


Pia, 44 år

I en periode med angst og uro

Det er vigtigt at kunne føle sig tryg, når man taler om private eller intime ting. Det kan man hos Christian.

Mit arbejdsliv og mine problemer er blevet meget mere lette at forholde sig til og mit store skift fra ægteskabet til nu, går meget bedre.


Karen, 56 år

Midt i en skilsmisse

Jeg troede ikke at mine problemer hang sammen med mit arbejde i den udstrækning det gjorde.
Ledercoaching af høj karat!

Tak!

Kenneth, 38 år

Som leder under pres

Du kan sikkert genkende noget af det.
Spørgsmålet er, om det skal blive ved sådan.

Psykoterapeut Christian Uhrskov
Privatlivsoversigt

Dette website bruger cookies så vi kan tilbyde dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie information er lageret i din browser og har til funktion at genkende dig når du vender tilbage på vores hjemmeside samt se hvilke sektioner på vores hjemmeside, som du finder mest interessant and brugbar.