Gruppeforløb

GruppeVIS  

- flere forskellige målgrupper

Velkommen til gruppeforløb med Christian Uhrskov i samarbejde med GruppeVIS og Jørgen Juul Jensen.

I GruppeVIS hjælper vi dig med at styrke din livskraft, dine relationer og skabe et meningsfuldt liv.

Gruppeforløbet tilbyder en unik mulighed for at møde andre i samme situation som dig og finde støtte og inspiration i fællesskabet.

Hvad er et gruppeforløb og hvad går det ud på

Et gruppeforløb er en effektiv måde at arbejde med personlige udfordringer på. Gennem vores specialiserede terapi - og coachingforløb, vil du opleve:

Et stærkt fællesskab med ligesindede

I grupperne møder du andre i samme situation som dig. Du vil blive inspireret til at leve et liv med større klarhed og en bedre defineret retning.

Et velorganiseret understøttende netværk

Få professionel vejledning fra en erfaren terapeut og værdifuld støtte hos gruppen.

Personlig udvikling og nyt fælleskab 

Skab personlig vækst og udvikling med afsæt i egne og andres erfaringer.




Det var givende at være deltager i et gruppeforløb med syv andre mænd, som havde nogle af de samme problemer som jeg. Gruppen var faciliteret af to gruppeledere og allerede fra starten følte jeg mig som en del af en enhed.

Her kunne vi tale med hinanden om vores daglige liv og meget personlige forhold.

Da forløbet sluttede fortsatte vi selv og gruppen har betydet alverden for mig. 

Det har været en gave at være deltager i en gruppe med et socialt fællesskab og en meget intens oplevelse at tale frit og uforstyrret sammen.

Peter

63 år

Læs mere om de enkelte gruppeforløb og workshops 

Fædregruppeforløb:  

Fra faderrollen til faderskabet

Et fædregruppeforløb for dig, der er blevet far, eller snart bliver det - og som kan mærke, at noget i dig er i bevægelse.

Måske er du glad og taknemmelig.
Måske er du mere træt, mere presset eller mere usikker, end du havde regnet med.
Måske genkender du dig selv mindre, end du troede, du ville.

I fædregruppen arbejder vi med det, der ofte foregår under overfladen:
- hvordan ansvar, forventninger og relationer påvirker dig indefra
- hvordan du håndterer tvivl, irritation, afmagt eller tilbagetrækning
- og hvordan du kan stå mere roligt og tydeligt i dit faderskab, uden at lukke ned for dig selv

Du får et fortroligt rum med andre fædre, hvor erfaringer deles ærligt, og hvor genkendelse, spejling og refleksion giver større klarhed, både i dig selv og i dine relationer.

Det her er ikke et kursus i “den rigtige måde at være far på”.
Det er et sted, hvor du bliver mere dig selv i den rolle, du allerede står i.

Læs mere her

Vel mødt! 

Parforhold & fodfæste

Hvis dit parforhold er begyndt at vakle, og du kan mærke en uro, der ikke bare går væk igen, er du ikke alene.

Måske har I svært ved at nå hinanden.
Måske er der mere afstand, flere konflikter, eller en tavshed, der føles tungere end skænderier.
Måske spørger du dig selv, om det her kan bære, og hvad det i så fald kræver af dig.

I gruppeforløbet arbejder vi med det, der typisk bliver udskudt eller båret alene:
 - den indre usikkerhed, når relationen ikke længere føles tryg
- frygten for at miste - eller for at blive, uden at noget ændrer sig
- længslen efter mere kontakt, tydelighed og retning i dit liv og dit parforhold

Du deltager i en lille, fortrolig gruppe med andre, der står i lignende situationer. Her bliver du spejlet, udfordret og støttet i et fællesskab, hvor ærlighed og genkendelse skaber bevægelse – ikke hurtige løsninger.

Forløbet strækker sig over otte uger og giver dig mulighed for at finde et mere solidt ståsted i dig selv, uanset om du vælger at arbejde med eller uden din partner.

Det handler ikke om at redde parforholdet for enhver pris.
Det handler om at blive mere klar, mere hel og mere ansvarlig i de valg, du står overfor.

Arbejdsliv & sporskifte

En workshop for medarbejdere, der kan mærke, at arbejdslivet er ved at ændre karakter - og som ikke bare vil glide passivt ind i pensionen.

Måske nærmer du dig pensionen inden for de næste år.
Måske er du allerede begyndt at stille spørgsmål som:
Hvem er jeg, når arbejdet fylder mindre?
Hvad skal give retning, rytme og mening i den næste livsfase?

Workshoppen tager fat i det, mange tænker over – men sjældent taler åbent om:
- overgangen fra arbejdsliv til seniorliv - tabet af rolle, status eller fællesskab
- og mulighederne for at forme et seniorarbejdsliv eller pensionsliv, der stadig føles levende og meningsfuldt

Gennem oplæg, refleksion, øvelser og samtaler i mindre grupper får du mulighed for at spejle dig i andre, sætte ord på dine egne overvejelser og finde et mere bevidst ståsted i overgangen.

Halvdagsarrangementet skaber et trygt rum, hvor dialog og fælles refleksion giver klarhed, ikke færdige svar, men en tydeligere fornemmelse af, hvad der er vigtigt for dig i den næste fase af dit arbejdsliv og liv i det hele taget.

Dansk Psykoterapeutforenings logo

Hej, godt at møde dig!

Mit navn er Christian Uhrskov

Christian Uhrskov, psykoterapeut, har mere end 25 års erfaring inden for psykoterapi, understøttet af en omfattende uddannelsesbaggrund og en livslang passion for menneskelig udvikling.

I sin praksis i Hillerød arbejder Christian hver dag for at hjælpe sine klienter med at opnå den personlige udvikling og forståelse, der skaber varige forandringer og gør dem bedre i stand til at tackle personlige og professionelle problemer.

Psykoterapeut Christian Uhrskov
Privatlivsoversigt

Dette website bruger cookies så vi kan tilbyde dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie information er lageret i din browser og har til funktion at genkende dig når du vender tilbage på vores hjemmeside samt se hvilke sektioner på vores hjemmeside, som du finder mest interessant and brugbar.