Terapi – for hvem?

 

       Psykoterapi

– for hvem?

  • Er du midt i en livskrise eller oplever du større omvæltninger,  for eksempel skilsmisse, arbejdsløshed eller dødsfald? 

  • Lider du af stress, angst eller depression? 

  • Vil du lære dig selv bedre at kende, eller at få nye perspektiver på din tilværelse? 

 

Nogle har ikke en helt konkret årsag til at begynde et forløb, men en generel følelse af modløshed, eller mangel på mening, kan fx være en motiverende factor. Det kan også være et ønske om at være bedre i kontakt med sit fulde potentiale.

 

Kontakt:

28 10 76 87

 

Hvorfor psykoterapi?

Der kan være mange årsager til at starte i psykoterapi. Kort sagt, det er fornuftigt at rydde op i det mentale pulterkammer. 

Det kan typisk være indre modsætninger, handlemønstre eller adfærdsformer, som dominerer og holder én tilbage fra at leve det liv man dybest set ønsker.

Nemlig et liv der hænger sammen med den person, man nu – so far – er. 

I den resurseorienterede tilgang, som jeg benytter mig af, er mit fokus ikke på fejl og mangler. Derimod er mit sigte, at du får sat de sider og de styrker i spil, der er rigtige for dig. Det handler ofte om resurser, som du måske ikke var klar over at du havde. 

Mange tror, at det kun er én selv, der kan løse de svære ting i livet. Det er til dels rigtigt, men det er tit umuligt helt på egen hånd at tænke sig til de løsninger, der kan være nødvendige.

Derfor kan det være en befrielse at få talt om de svære ting sammen med en trænet og kompetent lytter, frem for at gå med det alene.

 

 

       Formål med

psykoterapi:

  • At finde fokus og få overblik over din livssituation. 

  • At blive mere afklaret i dine relationer til andre.

  • At blive klogere på hvordan du bruger dig selv og handler i dit liv.

  • At få styrket dine resurser og komme overens med dine vilkår og din livsopgave.

 

Det vigtigste er at huske på, at du kan få hjælp til at overkomme vanskeligheder og de følelsesmæssige udsving, som livet uvilkårligt byder på.

For nogle er få timer lige det, der skal til.   For andre bliver terapien en åbning, der kan strække sig over længere tid.

Velkommen til!