Den Nye Faderrolle

Foredrag: Den Nye Faderrolle

Dato 11/3 kl. 19.30. SALTO. Støberihallen. Nordstensvej 1. 3400 Hillerød

Tilmedling: saltofamilieaktiviteter.dk eller Tlf. 30 14 36 86. Entré: 100,-

 

Famileforøgelse kan være en udløsende eller eskalerende faktor, når det gælder konflikter i parforholdet. Man kan godt blive overrumplet: “Der er sprunget en håndgranat i mit parforhold” – som en nybagt far beskrev sin nye situation. Det gik dog langt bedre end forventet og mange mænd får det også godt med sig selv og stortrives som fædre. 

Vi gennemgår alle forskellige livsfaser, som kræver at vi reorienterer os og ser vores liv på nye måder. 

At blive far byder os mange vanskeligheder, men selvfølgelig også glæder og store muligheder for udvikling, ikke mindst i forholdet til vores partner.

Kan mænd blive bedre til at skabe fælleskaber, hvor fokus er på at støtte og styrke hinanden i den nye faderrolle? Kan det få betydning for ligestillingen og mænds position i familien og samfundet? Svaret er ja! 

Aftenen består af et oplæg på 40-50 minutter, hvorefter der vil være mulighed for kommentarer, spørgsmål og videre dialog. 

Alle er velkomne, uanset køn og civilstand. Kaffebaren er åben til 22.00.